”Det er lettere at finde det online.” Dette er efterhånden blevet en vending, vi bruger i flæng om alt fra møbler til elektronik – ja, sågar til parforhold. Umiddelbart er det ikke kun lettere, men det er ofte også billigere at finde tøj og sko ved online søgninger, end det er i de fysiske butikker, vi støder på nede på gågaden.Vi skal blot surfe rundt på hjemmesider og finde det, vi står og mangler. Skoene er blot et klik væk, og varen bliver leveret ved hoveddøren. Måske er du, som mange andre, der hele deres liv har været vant til at finde beklædningsgenstande nede i den lokale tøjbutik, en smule urolig for, at det, du køber online, ikke passer. Heldigvis, er det jo sådan, at webshops også forhandler mange af de ting, vi ser, når vi går i shoppingcentre, og du har derfor fuld mulighed for at prøve tøjet eller skoene på, inden du køber dem til en langt bedre pris online.Online salg har også mange andre fordele, bl.a. at de størrelser, vi ikke finder i butikkerne, ja de ligger givetvis i stakkevis på lageret hos de forskellige webshops. Flere webshops har et sortiment, der både henvender sig med tøj til store mænd og kvinder. Du behøver altså ikke være en str. 36 eller 38 for at finde moderigtigt tilbehør – du vil blive positivt overrasket over, hvor mange webshops der har fokus på dette kundesegment. Det gælder f.eks. sko i store størrelser, idet danskernes fødder for alvor har fået vokseværk, og der er derfor mange webshops, der har set en god forretningsstrategi i at satse på netop store størrelser.At shoppe store størrelser på nettet er nemt, det er fordelagtige priser, og man slipper for at skulle lede længe og gå fra butik til butik hver evig eneste gang, man skal købe en T-shirt eller noget pænt til den næste fest eller højtid.